Aarhus Universitets segl

Mindre plastik og forurening i havmiljøet i Grønland

Projekt bevilget af VELUX fonden vil udføres i samarbejde med Grønlands Naturinstitut, Grønlands Universitet og DTU Sustain og vil løbe fra 2025 til 2027.

Foto: Lis Bach

Projektets overordnede mål er at øge borgerbevidstheden i Grønland omkring lokale kilders betydning og deres bidrag til havmiljøforurening samt at fremme beskyttelsen af havet mod affald og spildevand. Dette vil understøtte igangværende arbejde nationalt i Grønland samt i internationale miljøsamarbejder som FN, Arktisk råd, EU, Nordisk Ministerråd. I projektet vil vi kortlægge hvordan lokale kilder, som spildevand og kystnære affaldsdumpe i byer og bygder, samt turisme- og fiskeriaktiviteter i Grønland bidrager til havforurening. Gennem workshops, oplysningskampagner og risikoanalyser vil vi identificere og implementere løsninger til at begrænse plastik- og affaldsforurening fra spildevand, kystnære affaldsdumpe samt turisme- og fiskeriaktiviteter i det sårbare grønlandske havmiljø. Vi ønsker desuden at skabe en formidlingsplatform, hvor alle små og store initiativer omhandlende marint affald i Grønland kan formidles og synliggøre affalds-/plastikproblematikken.

Projektets langsigtede mål er at bidrage til reduceret plastikforurening fra lokale kilder i Grønland for at opfylde FNs verdensmål nr. 14 (Livet i havet) ved at beskytte havmiljøet og kystnære økosystemer. Desuden ønsker vi at bidrage til viden om indsatser og teknologier til bekæmpelse af lokale udledninger og tilførsler af affald til havet, hvilket ikke blot er vigtigt for Grønland, men også kan overføres til andre små kystnære samfund med begrænsede ressourcer til spildevandsrensning.

Hvis du vil vide mere

Lis Bach 
Seniorforsker, PhD 

Arktisk miljøtoksikologi og økologi

Mobil: +45 30668698
Mail: [email protected] 
https://pure.au.dk/portal/da/[email protected]

Sektion for Arktisk Miljø

Institut for Ecoscience
Aarhus Universitet 
Frederiksborgvej 399,
4000 Roskilde
Sektion for Arktisk Miljø
www.ecos.au.dk

OSZAR »